Beinir – 10. marts 2027

Beinir er en færøsk sanger og sangskriver med base i Danmark. Han skriver sange, der kredser om nærhed, tvivl, kærlighed og det, der kan være svært at sige højt.

Køb Billet!

Med sin karakteristiske stemme og et musikalsk udtryk, der også bærer spor af hans færøske baggrund, har Beinir stille og roligt opbygget et publikum i både Danmark og på Færøerne. Han har tidligere udgivet sange som Greener, Call Me A Dreamer og Romeo, der alle har været i rotation på P4, og han har optrådt i programmer som Go’ Morgen Danmark, DR’s Store Juleshow og Vild Med Dans. Derudover har han været på supporttour med både Jonah Blacksmith og Stine Bramsen.

I 2024 stod han bag koncertkonceptet Unknown Location Tour, hvor publikum blev inddraget i, hvor og hvordan koncerterne skulle finde sted. Det pegede direkte ind i det, der betyder meget for Beinir live: nærhed og kontakt.
I maj udgav Beinir sin nye EP, som han nu tager med sig ud på scenen. Her præsenterer han både nye og tidligere sange alene med guitar, klaver og vokal – i et enkelt format, hvor nærværet og kontakten til publikum er i centrum.

Tilmeld dig Nyhedsbrevet

Musikhuset Dexter • Vindegade 65 • 5000 Odense C
Musikhuset Dexter
Vindegade 65
5000 Odense C
Copyright ©
2026
Musikhuset Dexter. Alle rettigheder forbeholdes