
Kig ind når vi åbner dørene til gratis eftermiddagskoncert på vores intime scene ved baren!
Baren åbner kl. 13:00 – Koncert kl. 15:00
Faber Feldfoss Thygesen Trio
Burt Bacharach møder Antônio Carlos Jobim smeltet ved svag varme med jazzguitar, vibrafon og fynsk vokal på en bund af blød bas.
Det er lyden gamle klassikere og lækkerier fra barndommens transistorradio, nænsomt pakket ind i et brunt-orange lydtapet.
Jazzede vibes og “BOSSA NOVA”. Den nye bølge fra 60ernes Brasilien.
Læn dig tilbage og svøm væk i en cocktail af gode melodier med et twist af glemte hits.
Line up:
Brian Faber Holst, bas.
Hvis du har bevæget dig rundt i Odenses natteliv i 90erne, har Faber han helt sikkert lagt bunden på et af de spillesteder du har besøgt.
Måske har du set en ung udgave af ham i fjernsynet. Måske har du har skrålet om kap med Killer Queen på en af landets festivaler.
Brian Faber lagde bunden og groovet til det meste. Der har længe været stille i øvelokalet, indtil han for nyligt fandt sit nye instrument: Kontrabassen.
Rico Feldfoss, vibrafon, perc. og vokal
Var det ikke ham trommeslageren i det legendariske rock’n’roll-orkester Sockrow? Jo Jo! – og nogle år med Han Cats.
Efter 25 år rundt i manegen med diverse danseorkstre og coverbands, har trommerne været lagt på hylden i lang tid.
Nu er glæden ved musikken kommet igen, og han har samlet en sjælden fugl op i skoven: Vibrafonen.
Som han siger: Det hippeste instrument “ever!”.
Hans Thygesen, guitar
Der er ikke mange steder i Europa hvor Hans ikke har spillet med sin duo Thygesen/Glaser.
Du kender ham måske også fra Passengers, Manifik eller Snaphane.
Hans fik sin guitar som 8-årig og har aldrig sluppet den igen.
Det nordjyske ophav og rolige sind, skinner tydeligt igennem i hans jazzede tone.


